Det siger vores kunder om os
Uden kunder ville Gorm Larsen & Søn A/S ikke eksistere. Vi er til for kunderne og ikke omvendt. Derfor er vi vilde med feedback: hvad skal vi gøre bedre, og hvad skal vi gøre mere af?
Se her hvad andre kunder siger om os.
Rådskade i sikre hænder
Efter 20 år blev der konstateret råd i nogle bundstykker i husets udestue, hvilket er en typisk forsikringsskade, som dækkes, når vinduet i øvrigt har været vedligeholdt.
Udbedringen skulle vise sig at være en positiv oplevelse for husets ejere, Ingrid Spendser og Allan Hvolby i Ishøj.
Allan Hvolby fortæller:
I forbindelse med etableringen af en havestue for cirka 20 år siden fik vi monteret nye store vinduer. Vi har passet og plejet dem, men pludselig begyndte der at flyde noget brunt snask ud fra dem, og da vi stak lidt i dem, var de helt hule indeni.
Hurtigt forsikringssvar
Vi anmelder skaden på nettet til PenSam Forsikring, som lynhurtigt vender tilbage og beder os udfylde en skadesanmeldelse samt vælge, hvem vi ønskede skulle udbedre skaden. Vi har ikke tidligere haft forsikringsskader, men vi havde en måneds tid før fået overordentlig positiv anbefaling vedrørende tømrerfirmaet Gorm Larsen & Søn.
Hurtigt håndværker-udrykning
Dagen efter blev vi kontaktet af firmaets mand, og vi fik en dato, hvor han ville komme og kigge på skaden. På aftalt dato og klokkeslæt kom tømrerfirmaets mand, som på forsikringens vegne straks anerkendte skaden som en forsikringsskade.
Efterfølgende fik vi en mail fra firmaet, der oplyste tidspunkt for igangsættelsen, og på den aftalte dag mødte der 2 sympatiske håndværkere op – vi havde straks en god fornemmelse af at være i gode hænder.
Kundepleje til guldmedalje
Alle efterfølgende arbejder og aftaler var lige efter bogen for god kundepleje og adfærd, hvor vi hele tiden blev informeret om de næste steps i arbejdet.
Jeg må sige, at det var superdygtige og behagelige håndværkere, som hver dag kom præcist på samme tidspunkt og hver dag ryddede omhyggeligt op efter sig…
Roses dem, som roses bør!
Tusind tak for godt og flot arbejde…
Venlig hilsen Ingrid Spendser og Allan Hvolby, Ishøj
”Min kone og jeg var bagefter enige om, at skulle vi en anden gang få en skade ville vi ikke være i tvivl om, hvem vi ville kontakte for at udbedre den. Så positiv og behagelig har hele oplevelsen været…”
September 2023